Igen i år er KFUM-spejderne i Gundsølille vært ved Sankt Hans-arrangementet ved Bolund Gruppens hytte, Lindebjergstien 25. Privatfoto

Igen i år er KFUM-spejderne i Gundsølille vært ved Sankt Hans-arrangementet ved Bolund Gruppens hytte, Lindebjergstien 25. Privatfoto

Børnevenligt Sankt Hans i Gundsølille

De lokale spejdere tænder bålet allerede kl. 19.30

Sankt Hans Aften har været fejret af KFUM-spejderne i Gundsølille i årevis med en fin lokal opbakning.

Det særlige er, at spejderne tænder bålet allerede kl. 19.30, så børnefamilierne kan være med. I år er Ågerup og Omegns Landsbyråd gået med i søndagens arrangementet. I fællesskab har de to partnere inviteret borgmester Joy Mogensen til at holde årets båltale.

Pladsen vil være fuld af aktiviteter og glade børn. Man har også en bod med "spejdermad", kaffe, sodavand, kage, slush ice m.m. Foruden selve det store sankthansbål, tænder spejderne et mindre bål, hvor de tilbyder bagning af snobrød og giver mulighed for, at man kan grille sin medbragte mad. Endelig bygger spejderne nogle aktiviteter for børnene som forhindringsbane, karrusel og andre spændende ting.

Bålet tændes kl. 19.30, så børnefamilierne kan være med. Pladsen åbner allerede kl. 18. Efter båltalen synger deltagerne sammen midsommervisen og andre omdelte sange.

Arrangementet finder sted ved Bolund Gruppens hytte, Lindebjergstien 25.

Publiceret 18 June 2019 08:19