Thomas Breddam fik borgmesterkæden på onsdag aften. Foto: Roskilde Kommune.

Thomas Breddam fik borgmesterkæden på onsdag aften. Foto: Roskilde Kommune.

Afløser Joy Mogensen: Thomas Breddam udnævnt til ny borgmester

Jeg glæder mig til at videreføre det brede samarbejde i byrådet, siger den nyudnævnte borgmester

Roskilde Onsdag aften fandt det formelle vagtskifte sted i toppen af Roskilde Kommune.

Det skete da Tomas Breddam (Soc.) overtog borgmesterkæden efter sin partifælle, Joy Mogense. Byrådet havde forinden valgt ham som efterfølger for Joy Mogensen, der som bekendt er udnævnt som ny kultur- og kirkeminister.

"Jeg glæder mig meget til at videreføre det brede samarbejde i byrådet, og der venter allerede en række store opgaver, når vi blandt andet skal have vedtaget kommunens budget for 2020"", siger Thomas Breddam efter udnævnelsen.

"Næsten hele byrådet er enige om en stor del af punkterne i det fremskrevne budget, så der er en udbredt vilje til at få kommunens økonomi til at køre rundt.

Allerede torsdag morgen begynder arbejdet for Tomas Breddam som borgmester , og han har den politiske programerklæring klar:

"Jeg har store ambitioner om at fortsætte Roskilde Kommunes gode udvikling lige fra Jyllinge i nord til Viby i syd. Vi skal have nogle attraktive byer, der både tiltrækker nye indbyggere og flere arbejdspladser. Samtidig skal vi opføre forskellige typer boliger, så Roskilde Kommune fortsat kan være et sted, hvor alle har råd til at bo", siger han.

"Kulturen og Roskildes mange uddannelsesinstitutioner spiller en stor rolle og er med til at trække Roskilde fremad. Og så skal vi fortsat være en kommune, der tør at gå forrest i den grønne omstilling, som vi allerede har gjort med blandt andet de nye el-busser."

Tak til forgængeren

I en pressemeddelse fra Roskilde Kommune takker Breddam forgængeren Joy Mogensen for sin indsats:

"Joy har været et kæmpe aktiv for Roskilde Kommune. Hun har en utrolig evne til at skabe relationer og kultur mellem mennesker, og de evner har hun brugt til at samle kommunen fra nord til syd. Takket være Joy, så går det rigtig godt for Roskilde, og det kan jeg jo kun glæde mig over som ny borgmester."

FAKTA

Tomas Breddam har siden 2013 været byrådsmedlem i Roskilde Kommune, hvor han siden 2017 også har været formand for Plan- og Teknikudvalget.

Han har i mange år været HR-partner ved forskellige firmaer og har siden 2015 været ansat ved Aarhus Universitet på Campus Roskilde. Han har er uddannet cand.tech.soc fra Roskilde Universitet.

Tomas Breddam er 48 år, har tre børn og er gift med Dorte.

due

Publiceret 08 August 2019 09:15