Skenkelsø Sø har været underlagt menneskets kultivering, men nu har naturen overtaget området igen. Ornitolog Erik Mandrup Jacobsen fortæller om det rige fugleliv, der nu findes ved søen og vi besøger det nyligt opførte fugleskjul. Pressefoto

Skenkelsø Sø har været underlagt menneskets kultivering, men nu har naturen overtaget området igen. Ornitolog Erik Mandrup Jacobsen fortæller om det rige fugleliv, der nu findes ved søen og vi besøger det nyligt opførte fugleskjul. Pressefoto

Nu starter Egedal Tours: Første tur går rundt om Skenkelsø Sø

Den første tur afvikles på tirsdag den 10. september fra kl. 17.00 til 19.30.

Egedal Kommune er klar til at skyde "Egedal Tours" i gang.

Den første tur afvikles på tirsdag den 10. september fra kl. 17.00 til 19.30.

Her kan man blive klogere på kommunens unikke naturområde rundt om Skenkelsø Sø. Her skal deltagerne se og lytte til fugle og kigge og smage på insekter.

Skenkelsø Sø har været underlagt menneskets kultivering, men nu har naturen overtaget området igen. Ornitolog Erik Mandrup Jacobsen fortæller om det rige fugleliv, der nu findes ved søen og vi besøger det nyligt opførte fugleskjul.

Mens de voksne har næsen i skyen kan ungerne vende næsen nedad. Sammen med kommunens biologer går vi på jagt efter insekter og hører mere om, at selvom de er små, så er de væsentlige for resten af dyrelivet rundt om søen og jorden. Senere smager vi selv på insekter. Der vil være legende udfordringer undervejs for både børn og voksne.

Engen ved Skenkelsø Sø har for nylig fået madpakkehus, hundeskov, aktivitetssti og fugleskjul. Vi hører om det hele, og spiser aftensmad i Madpakkehuset. (Derfor koster arrangementet 25 kr.)

"Turen til Skenkelsø er en del af #MitEgedal, hvor vi sætter fokus på Egedal Kommunes perler. På turene kan borgere mødes og møde politikere samt fagpersoner. Turene tager udgangspunkt i Trap-bogen der udkom i foråret med fokus på Egedal Kommune, samt i politikeres og borgeres inputs på facebook og Instagram under tagget #MitEgedal," oplyser Egedal Kommune i en pressemeddelelse.

I sensommeren kommer yderligere tre ture.

Publiceret 04 September 2019 12:40