Denne ti meter lange og indbydende lyserøde kage havde Kvickly Bageren lavet i anledning af

Denne ti meter lange og indbydende lyserøde kage havde Kvickly Bageren lavet i anledning af "Lyserød Lørdag" i Jyllinge Centret. Privatfoto

Flot opbakning: Jyllinge-borgerne samlede 9459 kr. ind på "Lyserød Lørdag"

Jyllinge Centret afviklede i lørdags et vellykket "Lyserød Lørdag-arrangement"

Af
Kenneth Tanzer

Flere steder blev der sidste lørdag afviklet "Lyserød Lørdag" til fordel for "Støt Brysterne-kampagnen" og ikke mindst Kræftens Bekæmpelse.

I Jyllinge Centret var butikkerne også gået sammen om at støtte den gode sag, hvor borgerne kunne deltagei en byvandring, et amerikansk lotteri og møde Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling.

Det store højdepunkt var nok den ti meter lange lyserøde kage, som Kvickly Bageren havde lavet i dagens anledning. Mange borgere valgte at købe et stykke kage og en kop kaffe for 25 kroner - et beløb, der ubeskåret går til "Støt Brysterne". I kagen var der derudover gemt et gavekort til de lokale butikker.

Bettina Rünitz fra Unik Optik i Jyllinge Centret kan efterfølgende melde om et succesrigt arrangement, der også kastede et flot beløb af sig til "Støt Brysterne".

"Vi endte med at samle 9459 kroner ind," siger Bettina Rünitz.

De indsamlede midler går ubeskåret til brystkræftsagen og går til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Publiceret 08 October 2019 10:39