Én eller flere indbrudstyve har været på spil i Ølstykke og Stenløse.

Én eller flere indbrudstyve har været på spil i Ølstykke og Stenløse.

Nyt fra politiet: Fire indbrud i Ølstykke og ét i Stenløse

Flere villaer i lokalområdet har haft uønsket besøg

Døgnrapporten hos Nordsjællands Politi melder om flere villa-indbrud i Egedal - helt nøgagtig fire i Ølstykke og ét i Stenløse.

Det første fandt sted på Tangbjergvej i Ølstykke i tidsrummet fra torsdag kl. 18.00 til fredag kl. 18.40.Gerningsmændene kom ind i huset ved at bryde et soveværelsesvindue op, hvorefter der blev stjålet kontanter og smykker.

Også på Harmoniavej i Ølstykke slog indbrudstyvene til. Det skete fra tirsdag kl. 08.30 til fredag kl. 14.40. Også her skaffede gerningsmændene sig adgang ved at bryde et soveværelsesvindue op. Det er ikke opgjort, hvad der er stjålet fra stedet.

Ruder blev knust

På Violinvej i Ølstykke var der uønsket besøg fra torsdag kl. 16.00 til fredag. kl. 01.30. En rude blev knust, men der blev angiveligt ikke stjålet noget fra bopælen.

Heller ikke på Irisvej i Ølstykke blev der ifølge Nordsjællands Politi stjålet genstande, men gerningsmændene kom ind ved at bryde et vindue op.

Det sidste indbrud fandt sted på Dyrehavegårdsvej i Stenløse i tidsrummet fra søndag kl. 15.15 til 19.50. En rude til badeværelset blev knust, men på nuværende tidspunkt har man ikke overblik over, om der er stjålet noget.

Publiceret 14 October 2019 10:51