Guidet fælleslæsning på Smørum Bibliotek

Læs bøger sammen med andre og få masser af hygge.

"Smørum Bibliotek åbner i oktober og november dørene op for fire omgange af det populære fænomen 'guidet fælleslæsning'. 'Guidet fælleslæsning' er noget så sjældent som en læseklub uden forberedelse, og det eneste, der kræves for at deltage, er, at man møder op og har lyst til at dele en litteraturoplevelse med andre. Ved hvert møde læser ”guiden” en novelle og et digt højt, mens der undervejs i oplæsningen er indlagt pauser med tid til at diskutere de tanker og følelser, litteraturen sætter i gang," skriver Egedal Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

De fire arrangemneter foregår torsdage 31. oktober og 7., 14., og 21. november klokken 10 til 11.30.

Man får mest ud af fælleslæsningen, hvis man kan deltage alle fire gange, men hvis du kun kan deltage en enkelt gang eller to, så skriv alligevel, da der hver gang også er plads til et par løse deltagere, fortæller Egedal Bibliotekerne.

Tilmelding til bibliotekar Kasper Rasmussen på mail Kasper.Rasmussen@egekom.dk.

Publiceret 16 October 2019 08:47