Køkken Koncert foregår på Sørisgaard ved Ølstykke, hvor sangerinden Dorte Hyldstrup bor og agerer vært og musiker. Pressefoto

Køkken Koncert foregår på Sørisgaard ved Ølstykke, hvor sangerinden Dorte Hyldstrup bor og agerer vært og musiker. Pressefoto

Køkkenkoncert på Sørisgård i Ølstykke

Jacob Christoffersen og Dorte Hyldstrup byder på god musik

Torsdag den 28. november fra kl. 20.00 til 22.00 er der køkkenkoncert på Sørisgård, Sørisvej 2 C, 3650 Ølstykke.

Her vil Jacob Christoffersen, Niels HP og Dorte Hyldstrup stå for den musikalske underholdning.

Denne aften tager udgangspunkt i Niels´ og Dortes fælles kærlighed til sangerne Donny Hathaway, Stevie Wonder, Aretha Franklin og Ray Charles. Kom og hør nye fortolkninger af skønne soulklassikere iblandet nye originale sange fra Niels´ og Dortes hånd.

Niels HP er en af Danmarks bedste soul sangere. Med sin rytmiske og legende tilgang kendes han altid på sin varme og sjælfulde stemme. Han har en fortid i det legendariske funkband Riding´Thumb men har siden da bl.a. udgivet CD´erne; “Promises of Rain” og “Bumpy Road" med egne kompositioner. Niels er en populær gæstesolist og arbejder i øjeblikket på sin 3. solo udgivelse.

Jacob Christoffersen er en af landets absolut bedste pianister. En meget populær sideman men også anerkendt for sine udgivelser med egen jazz trio. Jacob bevæger sig ubesværet imellem genrer og spiller med udsøgt stilkendskab.

Publiceret 01 November 2019 10:56