De kække drillenisser Nis og Nisseline har haft god tid til at udtænke nye planer og er klar til helt nye drillerier, når de gæster kulturhuset i Smørum med en forestilling tirsdag den 26. november. Pressefoto

De kække drillenisser Nis og Nisseline har haft god tid til at udtænke nye planer og er klar til helt nye drillerier, når de gæster kulturhuset i Smørum med en forestilling tirsdag den 26. november. Pressefoto

Støtter Danske Julemærkehjem: Baldoni’s julecirkus kommer til Smørum

Forestillingen i kulturhuset byder på jonglerende nisser, balancenisser, kravlenisser, spillenisser og klovnenisser

Julen er traditionernes tid med familiehygge, samvær, glæde og ikke mindst overraskelser. Man siger jo, at julen er børnenes fest og sådan er det da også for de fleste.

"Men i Danmark har vi desværre børn som har det rigtigt svært og de børn vil Baldoni rigtig gerne hjælpe. Baldoni har derfor i år lavet et unikt samarbejde med de Danske Julemærkehjem. Hver gang der købes en billet til Baldoni´s jule forestillinger donerer Cirkus Baldoni 10 kr. til dette formidable formål. Træk derfor et par timer ud af kalenderen, tag familien i favnen og nyd en ægte juleforestilling. Det vrimler med glade nisser og naturligvis kommer selveste julemanden også," lyder det i en pressemeddelelse fra Cirkus Baldoni.

I år bliver manegen fyldt med nisser fra nær og fjern. I forestillingen er der jonglerende nisser, balancenisser, kravlenisser, spillenisser og klovnenisser. Der er simpelthen nisser og jul i overflod. De er utålmodige og ellevilde for at vise jer hvad de kan, så derfor er de allerede trukket i det fineste nissetøj og venter kun på jer.

Forestillingen afvikles tirsdag den 26. november kl. 17.00 i Smørum Kulturhus.

Kun én forestilling

Allerede ved døren emmer der af jul med glad julemusik, og når man træder ind i salen ser man manegen med gran, kugler og lys og nyder duften af popcorn. Der er virkelig lagt op til et par herlige timer hvor julestemningen i den grad er i fokus.

Billetsalget er allerede startet, og med kun den ene forestilling i hele Egedal Kommune vil der uden tvivl blive rift om billetterne. Man kan sikre sig billetter på tlf. 20 86 60 10 hverdage mellem 9-14, købe/reservere på julecirkus.dk eller på spillestedet ved indgangen fra 1/2 time før forestillingen, hvis der er flere tilbage.

Publiceret 08 November 2019 06:02