De glade

De glade "Ama’r-drengene" bestående af Hans Aagaard Larsen og Johnnie Pedersen kommer til Stenløse for at give koncert i Egedal Kommunes demenscafe "Café Husker Du". Arkivfoto

Ama’r-drengene spiller i Egedals demenscafé

Hans Aagaard Larsen og Johnnie Pedersen står for den musikalske underholdning

Mandag den 18. november fra kl. 12.30 til 14.30 er der koncert i "Cafe Husker Du" i HEP-Huset på Carlsbergvej i Stenløse.

Den lokale cafe for demensramte og deres pårørende får nemlig besøg af bandet "Ama’r-drengene" bestående af Hans Aagaard Larsen og Johnnie Pedersen.

"Vi har tidligere glædet os over besøg af Ama’r-drengene Hans Aagaard Larsen og Johnnie Pedersen, så det er en stor glæde at kunne byde dem velkommen igen. Drengene har, som navnet siger, begge deres rod på Amager, så selvfølgelig får vi prøver på den ama’r-kanske sangskat," siger Flemming Ignjatovic fra Alzheimerforeningen i Egedal

Derudover vil de krydre med sange af Benny Andersen, H.C. Andersen og Kaj Norman Andersen med flere.

Publiceret 13 November 2019 07:16