Hvis der kommer minimumsnormeringer i Egedal, så vil det koste flere penge til flere pædagoger. Dermed stiger forældre-betalingen. Børnene på billedet har ikke nødvendigvis nogen tilknytning til Egedals daginstitutioner. Arkivfoto

Hvis der kommer minimumsnormeringer i Egedal, så vil det koste flere penge til flere pædagoger. Dermed stiger forældre-betalingen. Børnene på billedet har ikke nødvendigvis nogen tilknytning til Egedals daginstitutioner. Arkivfoto

Voldsom ekstra-regning til Egedals forældre, hvis regeringen indfører minimums-normeringer

Ifølge tænketanken Cepos, så vil minimumsnormeringer betyde, at forældre i Egedal Kommune kan se frem til en årlig ekstra-regning på 5.938 kr. for et barn i vuggestuen og 4.032 kr. for et barn i børnehaven

Af
Kenneth Tanzer

"Kom så med de minimums-normeringer."

Sådan lyder det landsdækkende opråb fra forældre, pædagoger, fagforeningen BUPL og regeringens støttepartier SF, RV og Enhedslisten.

Men i Egedal Kommune vil indførelsen af minimums-normeringer og dermed flere pædagoger i daginstitutionerne, medføre en voldsom prisstigning for forældrene.

Det viser en analyse, som tænketanken Cepos har foretaget på landsplan.

Helt konkret, så kan Egedals forældre se frem til at betale 5.938 kr. mere om året for en vuggestueplads og 4.032 kr. for et barn i børnehaven.

"Der er ingen tvivl om, at det er rigtig mange ekstra-penge for en børnefamilie i Egedal. Det vil påvirke mange familier, men det er en konsekvens af øgede udgifter. Hvis vi skal bruge flere penge på at ansætte flere pædagoger som følge af minimums-normeringer, så stiger udgifterne," siger Egedals borgmester Karsten Søndergaard (V).

Cepos påpeger i analysen, at de kommunale forskelle er meget store, da kommunerne har forskellige normeringer, men i gennemsnit vil prisen på længere sigt stige med 3.700 kr. årligt for en vuggestueplads og med 2.400 kr. for en børnehaveplads.

"Hvis forslaget fra BUPL bliver til virkelighed, så vil det koste flere penge til flere pædagoger. Deres mål er, at der maksimalt må være tre børn pr. pædagog i vuggestuerne og maksimalt seks børn pr. pædagog i børnehaverne. Da forældrene selv betaler cirka 25 procent af udgiften til en plads i institution, vil pladserne blive dyrere for forældrene," siger Cepos i analysen.

Ikke så markant

Jens Skov, SF's Egedal-byrådsmedlem, tror dog ikke, at den årlige ekstra-regning for Egedals forældre ender på 5.938 kr. eller 4.032 kr.

"Tallene fra Cepos kommer fra BUPL og Danmarks Statistik. De er af ældre dato, så jeg tror ikke Egedals øgede forældrebetaling bliver så markant som eksempelvis 5.938 kr. Vi kommer dog til at få en stigning. Det er helt sikkert, for velfærd koster penge, men derfor har vi også i SF et forslag om at den i dag fuldt ud betalte forældre-frokostordning i Egedal kun skal ligge på 25 procent. Står det til os, så skal forældrene betale mere til normeringer og mindre til en frokost-ordning," lyder det fra Jens Skov.

Er det dit indtryk, at Egedals forældre er klar til at betale mere for at få flere hænder i daginstitutionerne?

"Ja, det føler jeg mig ret overbevist om. De tænker først og fremmest på at styrke børnenes hverdag."

Ifølge Jens Skov, så ligger den svære øvelse mere i at finde de kommunale midler til ekstra pædagoger.

"Jeg tror, at vi samlet set skal ud og finde 26 mio. kr., hvis der indføres minimums-normeringer. Forældrene skal betale seks mio. kr., mens Egedal Kommune skal finde tyve mio. kr. Det bliver svært at skaffe, hvis vi skal leve op til vores målsætning om at ligge på 80 procent pædagoger i vores institutioner. I første omgang handler det dog om at skaffe hænder og så ansætte flere pædagoger i takt med at der bliver uddannet flere af dem. På den måde vil vi nok starte med en lavere andel af pædagoger end de 80 procent," siger Jens Skov.

Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i Cepos, er også overbevist om, at kommunerne må lade forældrebetalingen stige yderligere, hvis regeringen ender med at tilføre flere penge til området.

"Effekten kommer muligvis ikke første år, men den skal nok komme,” siger Mia Amalie Holstein, der mener, at lovbestemte minimumsnormeringer er et indgreb i det kommunale selvstyre.

Nedbring sygefravær

”Det bør være kommunalpolitikerne i samråd med daginstitutioner og forældre, der skal vurdere, om bedre normeringer er en god anvendelse af skattekronerne. Og så skulle kommunerne selv finde pengene til at øge normeringerne indenfor de kommunale budgetter,” siger hun og peger på, at en indsats for at gøre noget ved det meget høje sygefravær i daginstitutionerne kunne være en vej til at finde pengene.

”Det ville eksempelvis kunne frigive omtrent 500 mio. kr., hvis kommunerne kunne reducere sygefraværet i daginstitutionerne til niveauet for de fem kommuner, hvor sygefraværet er lavest. Derudover er det oplagt at frigive ressourcer ved at fjerne meget af det unødige bureaukrati, som er pålagt institutionerne siden 70’erne. Pædagogerne bruger i dag 51 procent af deres tid på børnene. I 1978 var det 72 procent,” siger Mia Amalie Holstein.

Publiceret 14 November 2019 05:57