Jyllinge-borgeren Gerda Madsen gæster Gulddysse Kulturgård med sit foredrag

Jyllinge-borgeren Gerda Madsen gæster Gulddysse Kulturgård med sit foredrag "Et liv i bevægelse".

Foredrag på kulturgård: Gerda Madsen fortæller om sit liv og sin bog

Onsdag den 27. november fra kl. 15.00 til 17.00 præsenterer Gulddysse Kulturgård afspændingspædagog Gerda Madsen, der fortæller om sit liv og sin bog "Et Liv i Bevægelse".

Gerda Madsen, der er bosiddende i Jyllinge, siger selv:

"Et liv i bevægelse - er valgt som titel på min bog, som udkom i starten af 2019 - ikke kun fordi jeg i mange år har arbejdet med bevægelse og afspænding - både som underviser, iværksætter og frivillig. Men når jeg kigger tilbage på mit liv, er det tydeligt for mig, at det ofte er tilfældigheder, der har åbnet mine øjne for muligheder, jeg end ikke havde tænkt på. Det har haft betydning for min livsbane - givet bevægelse i mit liv. Det fortæller jeg med glæde om".

Billetter kan købes ved indgangen eller i forvejen ved indbetaling på mobilepay nummer 874397 og mærkes "271119". Gulddysse Kulturgård er beliggende Gulddyssevej 70 i Gundsømagle.

Publiceret 16 November 2019 07:08