Den står på julehygge hos Bedre Psykiatri. Arkivfoto

Den står på julehygge hos Bedre Psykiatri. Arkivfoto

Bedre Psykiatri i Egedal byder på julehygge

Bedre Psykiatri i Egedal inviterer onsdag den 11. december til julehygge med gløgg og æbleskiver for pårørende til psykisk sårbare.

Kender du én, som har en psykisk lidelse eller et psykisk handicap som f.eks. ADHD, Angst, Autisme, Borderline, Skizofreni, eller andre psykiske lidelser? Så kom og mød andre pårørende og få inspiration, hjælp og støtte til, hvordan dit liv som pårørende kan blive lettere.

På cafémødet vil man fortælle, hvad Bedre Psykiatri kan tilbyde af hjælp og støtte til dig som pårørende. Hvorfor er det vigtigt at tale med andre pårørende? Hvordan kan vi hjælpe dig/jer som pårørende via Bedre Psykiatri? Hvilke muligheder er der for hjælp til selvhjælp via netværk. Hvordan finder du/I mere hjælp og støtte?

Det foregår onsdag den 11. december 2019. Cafémøderne starter op igen onsdag den 8. januar, 12. februar, 11. marts, 8. april, 13. maj og den 10. juni 2020.

Man mødes kl. 19-21 i Aktivitetscentret Damgårdsparken 7-9, 3660 Stenløse. Deltagelsen er gratis, og der er ingen tilmelding. Ved spørgsmål kan man skrive en mail til egedal@bedrepsykiatri.dk.

Publiceret 30 November 2019 07:02